10 år med SDS – fra skepsis til succes

I januar fyldte Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SDS, 10 år. Vi har sat den første og den seneste formand stævne til en snak om, hvilken tid studenterorganisationen blev skabt i, og hvorfor den stadig er vigtig i dag.

Den 20. januar markerede Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SDS, deres 10-års jubilæum med en reception, hvor formanden for SDS 2015 og 2016, Anna Sofie Vedersø Larsen, i sin tale blandt andet sagde:

– Jeg kan godt lide at tænke på, at der inden min tid i SDS har været seje, aktive socialrådgiverstuderende, der har kæmpet for at organisere de socialrådgiverstuderende, således at vi i fællesskab kan opnå indflydelse på vores studie og vores studieliv og dermed være med til at uddanne dygtige og reflekterende socialrådgivere. Og det mener jeg fortsat er vores fornemmeste opgave. At være med til at synliggøre over for de studerende, at de er eksperter på deres egen uddannelse, og at man kan opnå indflydelse på egen hverdag – hvis man samler sig i det faglige fællesskab.

Men selv om SDS som en stærk studenterorganisation med indflydelse på den uddannelsespolitiske debat i dag er en selvfølge, var det ikke uden modstand og skepsis, da SDS blev skabt for ti år siden. Det fortæller SDS’ initiativtager og første formand, Mads Samsing, da Socialrådgiveren inviterer ham og Anna Sofie Vedersø Larsen til en fælles snak om SDS.

Skepsis og modstand

– Før SDS var studenterarbejdet noget rod – især på de enkelte institutioner, hvor to studenterråd flere steder var samlet i ét, og hvor det derfor var uklart, hvilke penge der kom fra uddannelsesinstitutionen, og hvilke der kom fra Dansk Socialrådgiverforening (DS). Der var også en landsdækkende koordinering, men der var ikke meget uddannelses- og studenterpolitisk arbejde over det, forklarer Mads Samsing og fortsætter:

– Samtidig var der gang i en stor udvikling af uddannelsessektoren med en helt ny organisationsstruktur, så vi var nødt til at organisere os anderledes, fordi vi ønskede en markant stemme i debatten.

Men da han foreslog ideen om SDS ved et møde med DS, mødte det modstand fra flere steder:

– Det var ikke alle Studenterkoordineringens medlemmer, der kunne se, hvorfor vi skulle lave noget om – og flere i DS var skeptiske, fordi de formodede, at vi gjorde det for at løsrive os fra DS. Men det var aldrig intentionen – tværtimod gjorde vi det, så de studerende kunne blive bedre organiseret i DS end tidligere, siger han og tilføjer:

– Vi ville gerne sikre os en vis grad af frihed, så vi kunne give et kærligt spark for at få DS til at oppe sig på uddannelsesområdet og for de studerende, men samtidig være en del af organisationen med et fælles ansvar. Det var helt afgørende at være en del af fagforeningen. Jeg synes, at det er lykkedes med SDS – at få en vis frihed, men samtidig være en medspiller.

Den frække lillesøster

Trods modstanden blev Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende stiftet i januar 2007, efter at repræsentantskabet i 2006 havde givet grønt lys til projektet. Den første tid blev især brugt på at organisere landets socialrådgiverstuderende, samt at udarbejde et principprogram for den nye organisation. Som studenterorganisation har SDS altid kunnet stikke snuden lidt længere frem end DS, mener Mads Samsing:

– Studenterorganisationer kan og skal være lidt frækkere og sige ting, som DS ikke nødvendigvis kan slippe afsted med. Samtidig får DS med SDS en stemme sammen med de andre studenterorganisationer, som gør, at vi står stærkere i den uddannelsespolitiske debat, siger han og tilføjer:

– Men dengang var der også brug for at sætte fokus på de studerende. For eksempel skrev vi et oplæg, da den tidligere socialrådgiveruddannelses bekendtgørelse blev lavet – og først da vi tog teten, kom DS på banen i diskussionen. Med DS’ hjælp medførte oplægget, at man i dén grad kan se vores aftryk i bekendtgørelsen. På den måde bliver SDS nogle gange lidt en døråbner til at sætte dagsordener, som DS bagefter kan gribe og føre hjem.

Anna Sofie Vedersø Larsen er enig i, at man som studenterorganisation kan tillade sig lidt mere:

– Vi modsiger ikke, hvad DS mener, men vi kan godt udfordre tingene lidt mere. Og der er stor tillid til os fra DS: Da jeg startede som formand, undrede jeg mig over, at DS ikke mente mere på de studerendes vegne, indtil det gik op for mig, at det var fordi, de afventer SDS’ input som de ”eksperter” på de studerendes vegne, vi er, fordi vi står midt i det. Det var bestemt ikke sådan, det var i SDS’ første år, fortæller Mads Samsing. Dengang var det sværere at få DS på banen. Men når man kan og skal være lidt frækkere end hovedorganisationen, bliver der også begået brølere – men så er det godt, at der er plads til det, fordi DS er klar til at hjælpe, siger Mads Samsing.

Studerende er eksperterne

Det har generelt taget lang tid og mange kræfter at nå til den studenterorganisation, som eksisterer i dag, forklarer Mads Samsing.

– Det er en kulturændring at få de studerende til at interessere sig for og diskutere uddannelsespolitik – det kan ikke tvinges igennem. Mange er så optagede af at opbygge deres egen identitet som studerende og finde kernen i deres faglighed, at man er nødt til at leve med, at man ikke kan bringe de ting på banen, man allerhelst ville diskutere, før folk er klar til det.

Det kan Anna Sofie Vedersø Larsen genkende i dag:

– Vi arbejder også på at få studerende gjort opmærksomme på, at de har ret til at have en holdning til deres uddannelse – at de er eksperterne. SDS skal give dem en ramme for at komme i spil og vise, hvordan de kan handle og skabe forandringer, siger hun og tilføjer, at en udfordring i dag især er at engagere de studerende.

– Det er svært at få de studerende til at reflektere over, hvad de gerne vil have anderledes i deres uddannelse – at få dem til at opleve, at de kan forandre ting. Mange er pressede, for der er fart på uddannelsen, så det kan være svært at finde tid til at kæmpe for vilkårene.

Mange kampe

Undervejs i SDS’ 10 år er der blevet kæmpet på en lang række uddannelsespolitiske områder, blandt andet med anbefalinger til uddannelsens opbygning og en ny studieordning, input til reformeringen af taxametersystemet og eftersynet af censorsystemet, og demonstrationer imod fremdriftsreformen, SU-forringelser og nedskæringer på uddannelsesområdet. I efteråret 2016 var det især uddannelsesloftet over dobbeltuddannelse, som var den helt store sag.

SDS har blandt meget andet også oprettet et praktikkorps, som kan hjælpe studerende i praktik, og gennemført intern uddannelse af deres lokalbestyrelsesmedlemmer. Der har med andre ord været nok at se til for de i alt seks formænd, organisationen har haft.

I de senere år er der desuden sket en professionalisering af SDS, hvor der er kommet et nyt principprogram, en organisationshåndbog en kommunikationsplan og en lokalbestyrelsesstrategi. Den professionalisering er Anna Sofie Vedersø Larsen stolt af at have været med til:

– Jeg er stolt over, at vi i SDS de seneste to år har udviklet og styrket SDS som organisation – samtidig med, at vi har budt kvalificeret ind i den uddannelsespolitiske debat.

For Mads Samsing er det især initiativet til SDS, han ser tilbage på med stolthed:

– Jeg er selvfølgelig stolt af, at jeg tog initiativet til organisationen. Jeg er endnu mere stolt af, at vi, der var de drivende kræfter dengang, gjorde organisationen bæredygtig, så den lever endnu.

SDS er DS’ fødekæde

Da SDS blev oprettet i 2007, forventedes det fra DS, at SDS ville blive  en fødekæde af aktive medlemmer til DS, fortæller Mads Samsing – og det har vist sig at holde helt stik, mener begge formændene.

– Det er sejt, når man sidder på repræsentantskabsmødet og kan se, at så mange af de aktive i DS i dag er tidligere SDS’ere. Dem, som er aktive i SDS, er fremtidens aktive i DS – og derfor mener jeg også, at DS bør uddanne de aktive, ligesom man uddanner tillidsrepræsentanter, for det er dem, der i fremtiden vil være de aktive i foreningen, siger Anna Sofie Vedersø Larsen.

Mads Samsing er enig:

– Det er helt rigtigt – hvis man er organiseret som studerende, er man det typisk også som medarbejder. På den måde er SDS blevet den fødekæde, DS håbede på.

Det samme gør sig gældende for SDS’ tidligere formænd, hvor mange stadig er aktive i DS. Mads Samsing er i dag næstformand for HK Kommunal, mens Anna Sofie Vedersø Larsen nu skal vende tilbage til studiet på Metropol, hvor hun kun mangler at skrive sin bachelor.

Begge er de enige om, at tiden som aktive i SDS har givet dem utroligt meget. Anna Sofie Vedersø Larsen fortæller:

– Det har været et privilegium at kunne bruge min tid på det, jeg brænder for. Jeg har opnået virkelig mange kompetencer, både til min faglige identitet, men også personligt.

Mads Samsing nikker genkendende til det, hun fortæller, og tilføjer:

– Jeg har fået kompetencer og en forståelse af, hvordan vi kan ændre ting. Og oveni det har jeg fået mange af mine bedste og tætteste venskaber igennem SDS. Det er et virkelig godt fællesskab at være en del af.

Læs mere om SDS på socialraadgiverstuderende.dk

SDS-formands mærkesager

Signe Donsbæk Jørgensen – sådan hedder den nye formand for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS). Hun afløser Sofie Anna Sofie Vedersø Larsen, som var formand indtil årsskiftet.

Signe Donsbæk Jørgensen er 24 år og ud over at være ny formand for SDS (Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende), studerer hun på den internationale socialrådgiveruddannelse, Metropol i København, hvor hun netop har afleveret sin bachelor om oplevelsen og forståelsen af social retfærdighed blandt hjemløse, afviste asylansøgere i Amsterdam.

SDS-formanden fortæller, at hun stillede op som formand, fordi hun håber at kunne bidrage til, at SDS nationalt og lokalt bliver endnu bedre rustet til at stille krav til kvaliteten af undervisningen og indholdet i studieordningerne.

– Som socialrådgivere i dag bliver vi uddannede til at være specialiserede bureaukrater, som ph.d. i statskundskab Lars Thorup Larsen formulerer det i en undersøgelse af velfærdsprofessionernes uddannelsers udvikling. Vores uddannelse har altså gennem årene fået mindre fokus på at træne os i at lave gode socialfaglige vurderinger, og mere fokus på at lære os om korrekt forvaltning af lovgivningen.

Hun understreger, at det er helt afgørende, at SDS – og DS – forholder sig til den udvikling.

– Efter mange års underfinansiering af vores uddannelse og udsigten til endnu flere besparelser bliver jeg oprigtigt bekymret for, hvordan vi sikrer den socialfaglige kvalitet af det arbejde, jeg selv og andre færdiguddannede kommer ud og laver.

Blå bog Signe Donsbæk Jørgensen

  • 24 år
  • Studerende på den internationale socialrådgiveruddannelse, Metropol i København.
  • Har været lokalaktiv i SDS i omkring et år, afbrudt af et semesters udveksling
  • Har tidligere været aktiv og siddet i sekretariat for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

SDS-formanden er sammen med den ligeledes nyvalgte næstformand Sina Kirchhoff – som afløser Durita Johansen – studenterrepræsentant i Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse.