Fem forslag til en social finanslov

Finansloven skal styrke det sociale sikkerhedsnet. Her er fem forslag fra Dansk Socialrådgiverforening til en social finanslov.

Som socialrådgivere ser vi, når velfærdssamfundet ikke er stærkt nok. Når hjælpen til sårbare børn kommer for sent, fordi sagsbunkerne tårner sig op. Eller når økonomiske hensyn står i vejen for, at sårbare børn, arbejdsløse eller mennesker med handicap får den rette hjælp.

I det følgende har vi udvalgt fem forslag, som på hver sin måde vil forstærke det sociale sikkerhedsnet, de fleste af os er så stolte af.

Forslag 1 - Afklaringsgaranti for kontanthjælpsmodtagere

Mange borgere, som er på kontanthjælp i årevis, har sociale, psykiske eller fysiske problemer, som gør det vanskeligt for dem at komme i beskæftigelse. I dag oplever socialrådgiverne, at kontanthjælpsforløb trækker ud, og at kontanthjælpen ikke er den midlertidige ydelse, den er tænkt som.

Vi ved, at mange år i systemet forværrer menneskers udfordringer: Tab af kompetencer, selvtillid, social status og troen på, at positive forandringer er mulige. Dertil kommer faren for at udvikle psykiske udfordringer som for eksempel angst og depression.

Der er et stærkt behov for en tidlig indsats for at hjælpe disse borgere, som ellers hænger fast på kontanthjælp i årevis.

DS foreslår:

Afklaringsgaranti for kontanthjælpsmodtagere
Kommunerne forpligtes til at afklare kontanthjælpsmodtagere inden for et år. Der skal foretages en socialfaglig vurdering af borgerens arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag og udarbejdes en konkret plan for det videre forløb. Hvis det vurderes, at den enkeltes arbejdsevne kan være varigt truet eller nedsat, skal socialrådgiveren vurdere, om borgeren er i målgruppe for revalidering eller indstille til, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet.

Afgørende forudsætninger for, at kommunerne kan leve op til en afklaringsgaranti på et år, er:

Økonomi
En afklaringsgaranti forudsætter en investering i tidligere udredning og mere intensiv indsats. Samtidig må der forventes et øget antal borgere, som skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet, samt flere, der får bevilget revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Erfaringerne fra blandt andet Hjørring Kommune viser, at en tidlig og intensiv indsats mod langtidsledighed betyder besparelse over tid, fordi flere borgere kommer i uddannelse og arbejde (Se: Hjørring investerer sig til gevinster. Men der er endnu større potentiale (star.dk)).

Baggrund

  • 25.000 borgere havde i november 2020 modtaget kontanthjælp i mere end 5 år. Det var mere end hver femte (se kilde)
  • Længerevarende ledighed påvirker forventninger og adfærd hos de ledige. Troen på og forventningerne til at opnå job er faldende med ledighedslængden ‐ og den ledige har tendens til at opgive troen på et nyt job (Se kilde).
  • Evalueringen af ’Flere skal med’ viser, at det med en intensiv indsats lykkedes at rykke målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som havde modtaget kontanthjælp over fem år, tættere på arbejdsmarkedet (se kilde).
  • I Hjørring Kommune har man investeret i et lavt sagstal pr. socialrådgiver samt relevante indsatser og tilbud og dermed opnået hurtigere afklaring af borgerne og en markant økonomisk besparelse (se kilde).

Forslag 2: Minimumsrettigheder til børn med støttebehov

I maj 2021 indgik et bredt politisk flertal en aftale om sårbare børn og børn med handicap. Børnene Først rummer en lang række nye initiativer, som har den gode og klare intention, at børn med støttebehov skal inddrages i højere grad i sagsbehandlingen, og at indsatsen skal planlægges i samarbejde med familien og følges op tæt.

Socialrådgiverne spiller en nøglerolle i forhold til at realisere de gode takter fra aftalen om Børnene Først. En række centrale faktorer for, at det kan lade sig gøre, er dog ikke afgjort endnu. Som en del af aftalen er nedsat et Partnerskab om bedre sagsbehandling og kvalitet i underretninger. Der er dog ikke afsat penge til at følge op på partnerskabet.

Det er desværre velkendt, at der allerede i dag er problemer med at overholde lovgivningens krav om inddragelse af børn. Undersøgelser viser, at kvaliteten af sagsbehandlingen ikke er god nok, og de ønskede resultater for børnene og de unge indfries ikke i tilstrækkelig grad. Det er vanskeligt at fastholde medarbejderne, det psykiske arbejdsmiljø er problematisk og medarbejderne har vanskeligt ved at holde til det hårde pres, som arbejdet på området indebærer. Socialrådgiverne, som arbejder i de kommunale forvaltninger på børneområdet, er den faggruppe, som er hårdest ramt af stress (se kilde) .

Børn og unge, der har behov for støtte, betaler prisen for dette. De oplever ofte skift af socialrådgiver. De oplever, at den socialrådgiver, der bestemmer over meget vigtige forhold i deres liv, ikke har tid til at lære dem at kende og ikke har tid til at inddrage dem tilstrækkeligt. De får derfor ikke nødvendigvis den hjælp, de har brug for, og nogle anbragte børn oplever brud i deres anbringelse på grund af sagsbehandlerskift.

DS foreslår:

Minimumsrettigheder for børn med støttebehov
Minimumsrettighederne indeholder:

  • Det skal tilstræbes, at barnet får ret til en fast socialrådgiver og ret til en overgangsordning, hvis skifte er nødvendigt. Anbragte børn skal have ret til at kontakte socialrådgiveren direkte og via deres foretrukne kommunikationsformer.
  • Børn med behov for støtte skal have ret til, at sagsbehandleren har god tid til at inddrage og følge op. Der indføres et loft over antallet af sager, som en socialrådgiver må have ansvaret for. DS anbefaler et loft på 20-30 sager for sårbare børn og 25-35 for børn med handicap.

Det forslås konkret, at der afsættes midler på finansloven for 2022 til at følge op på anbefalinger fra partnerskabet nedsat af aftalekredsen bag Børnene Først og til at finansiere minimumsrettighederne.

Økonomi

Baseret på antallet af børn med støttebehov er det Dansk Socialrådgiver-forenings vurdering, at der er behov for at investere i 1.000 socialrådgiverstillinger. 1.000 stillinger svarer til at indføre et loft over antal sager per socialrådgiver på 25 børn.

Der afsættes i alt 560 mio.kr. til at finansiere minimumsrettigheder til børn med støttebehov. Det finansierer lønudgifter samt overhead til stillingerne.

Baggrund

  • 31 procent af kommunerne angiver, at de i høj eller i meget høj grad oplever udfordringer i arbejdet med kvalitet i sagsbehandlingen (se kilde).
  • 44 procent af socialrådgiverne på børne- og familieområdet er ”ofte” eller ”hele tiden” stressede (se kilde).
  • 24 procent af socialrådgiverne svarer i en rundspørge, at de kun sjældent har mulighed for at inddrage børn og unge tilstrækkeligt. De angiver primært mangel på tid som årsagen (se kilde).
  • Skift i socialrådgiver øger risiko for sammenbrud i anbringelsen (se kilde).

Forslag 3: Ret til socialfaglig screening i psykiatrien

Psykisk sårbare patienter udskrives fra psykiatrisygehusene uden en rettidig og forebyggende socialfaglig udredning og vejledning. Når patienter bliver udskrevet ”til gaden”, medfører det risiko for tilbagefald og genindlæggelse.

For patienterne kan den manglende sociale rådgivning også betyde psykosocialt kaos, mistrivsel, stress og nye psykiske og fysiske følgelidelser. Desuden påvirkes trivsel og helbred for pårørende, lige som boligsituation, indkomst og andre basale praktiske forhold påvirkes.

Dermed risikerer psykisk sygdom og social udsathed at forstærke hinanden til stor skade for det enkelte menneske og for samfundet. Der er et presserende behov for at gøre op med denne langvarige problematik, der forværrer livsbetingelserne for mennesker med alvorlig psykisk sygdom.

DS foreslår:

Ret til socialfaglig udredning i psykiatrien
Regionerne forpligtes til at tilbyde patienter under indlæggelse i psykiatrien en socialfaglig udredning og samtidig sikre opfølgende socialfaglig brobygning til øvrige sektorer. Regionernes forpligtelse skal udformes således, at tilbuddet målrettes både døgn- og ambulantbehandlingen på sygehusafdelinger og i forbindelse med den regionale behandling i psykiatrihuse.

Brobygningen kan indeholde udredning af forsørgelsesgrundlag og oplysning om mulighederne for at få tildelt offentlige ydelser, støtte til pårørende, kontakt til patientforeninger, forsikringsselskaber, arbejdspladser, fagforeninger mv.

Økonomi
Det vil kræve anslået yderligere 100 sundhedssocialrådgivere i psykiatrien. Der afsættes 56 mio. kr. til formålet. Beløbet svarer til lønudgifter samt overhead.

Baggrund

  • Der er i dag 340 socialrådgivere (opgjort i fuldtidsstillinger) i den regionale psykiatri (kilde: Danske regioner).
  • • 23 procent af alle psykiatriske indlæggelser efterfølges af en genindlæggelse. Genindlæggelser finder typisk sted tæt på udskrivningstidspunktet for foregående indlæggelse. Cirka 25 procent af alle genindlæggelser finder sted inden for de første tre dage .
  • ”Det vigtigste i forhold til 10-årsplanen er at kigge på det hele liv, og det kalder især på en indsats i socialpsykiatrien. Så behandlingspsykiatrien skal være mere socialt orienteret, og socialpsykiatrien skal være mere behandlingsorienteret, og i det arbejde har socialrådgivere en meget vigtig rolle som brobygger mellem behandling og udskrivning og som tovholder i forhold til det levede liv.”- Sophie Hæstorp Andersen (A), tidligere formand for Danske Regioners psykiatriudvalg, 15. december 2020 (se kilde).

Forslag 4: Retssikkerhed og kvalitet på handicapområdet

Retssikkerheden på handicapområdet er udfordret. Der er for mange fejl i sagsbehandlingen, og for mange borgere oplever, at de ikke får den rette hjælp, støtte, rådgivning og koordinering i tide. Det kalder på politisk handling.

Det er kommunernes opgave at sørge for visitationen og hjælpen på handicapområdet. Men reelt er det regeringen og Folketinget, som fastsætter serviceniveauet igennem den økonomiske ramme, kommunerne arbejder indenfor.

Det gode, dialogbaserede og anerkendende møde, hvor myndighed og borger arbejder sammen om at identificere den rette indsats, findes. Et eksempel er i Aarhus, hvor projektet ’Tættere på familien’ på børnehandicapområdet har vist, at det med markant færre sager pr. socialrådgiver kan lykkes at få et godt samarbejde og finde løsninger – med bedre sagsbehandling, færre klager og større tilfredshed til følge (se kilde). Det er den rigtige vej at gå.

Det kræver investeringer. Behovet for hjælp og støtte til mennesker med handicap er vokset kraftigt i mange år, og det samme er udgifterne. Markante forbedringer af handicapområdet kan ikke gennemføres uden et markant løft af økonomien generelt.

DS foreslår:

Loft over sagstal
Der indføres loft over sagstallet på handicapområdet. Det gælder både på voksen- og børneområdet.

I kommuner, som arbejder i tæt samarbejde med borgeren, er sagstallet sænket markant. I Aarhus Kommune er sagstallet 22 sager pr. rådgiver, og i Aalborg Kommune i et tilsvarende projekt er sagstallet 25 sager pr. rådgiver.

I dag er det gennemsnitlige sagstal 41 sager pr. rådgiver på børnehandicapområdet og 85 sager pr. rådgiver på voksenhandicapområdet (se kilde).

Højere faglighed

  • Krav om at myndighedsarbejdet forudsætter en grunduddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.
  • Grunduddannelsen opkvalificeres (se særskilt forslag 5).
  • Krav om ordentligt introduktionsforløb, når man er nyuddannet eller ny på feltet.
  • Krav om løbende videre- og efteruddannelse.

En borger – en fast sagsbehandler – en samlet plan
Borgeren eller familien skal have ret til en fast sagsbehandler og en samlet handlingsplan på tværs af alle sektorer, som udarbejdes i samarbejde med borgeren eller familien.

Økonomi
Der er behov for et varigt løft af handicapområdet for at sikre en bedre kvalitet. Dansk Socialrådgiverforening bakker op om KLs forslag (se kilde) om et økonomisk løft af det specialiserede socialområde, og foreslår samtidig, at pengene følges op af krav til kommunerne jf. ovenstående forslag.

Baggrund

  • 37 procent af klagerne om handicapkompenserende ydelser bliver enten hjemvist (29 procent) eller ændret (8 procent) af Ankestyrelsen. For børn med handicap gælder det i flere end halvdelen af sagerne (se kilde).
  • Ni ud af ti af de socialrådgivere, der arbejder med børn med handicap, oplyser at de oplever et “højt” eller “meget højt” arbejdspres, mens syv ud af ti “indimellem” eller “ofte” oplever, at økonomi trumfer deres faglige vurdering af, hvad der er bedst for barnet  (se kilde).
  • I dag er det gennemsnitlige sagstal 41 sager pr. rådgiver på børnehandicapområdet og 85 sager pr. rådgiver på voksenhandicapområdet (se kilde).

Forslag 5: Styrk kvaliteten på socialrådgiveruddannelsen

Kvaliteten i socialrådgiveruddannelsen er negativt påvirket af mange år med besparelser på uddannelsesområdet. Socialrådgiveruddannelsen er den dårligst finansierede velfærdsprofessionsuddannelse i Danmark. Det har alvorlige konsekvenser: For eksempel i form af frafald af både studerende og nyuddannede socialrådgivere, ringere retssikkerhed for socialt udsatte og flere fejl i afgørelser med deraf følgende højere udgifter til ankesager.

Det er afgørende for at kunne opfylde sårbare børn, unge og voksnes særlige behov, at vi uddanner engagerede socialrådgivere, der har styr på socialrådgiver-fagligheden, på den meget komplekse og omskiftelige lovgivning, på retssikkerhed og borgerinddragelsen i myndighedsarbejde.

De socialrådgiverstuderende giver selv udtryk for, at de har behov for mere praksisnær læring, træning og feedback, herunder at få sikret tid til at omsætte de juridiske kompetencer.

DS foreslår:

Løft taxameteret for socialrådgiveruddannelsen
Taxameteret på socialrådgiveruddannelsen løftes til niveau med andre sammenlignelige uddannelser inden for læring, pædagogik og samfundsforhold.

Det vil sikre grundlag for at styrke uddannelsen på tre områder:

  • Mere og bedre træning i jura
  • Styrkelse af praksistilknytningen
  • Styrkelse af læringen i praktikken

Økonomi
Taxameterløftet vil indebære en årlig merpris på cirka 25 mio. kr. ved det nuværende årlige optag på omtrent 2.300 studerende.

Baggrund

  • Taksten for socialrådgiveruddannelsen er i 2020 på 41.200 kr. pr. studenterårsværk. Den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er i 2020 på cirka 56.300 kr (se kilde).
  • Siden 2012 er socialrådgiveruddannelsens takst faldet fra 50.000 kr. pr. studerende til 41.200 kr. pr. studerende (se kilde).
  • 72 procent af de socialrådgiverstuderende mener ikke, at de har fået nok træning i praksisnær skriftlighed og 66,5 procent mener ikke, at de har fået nok samtaletræning (kilde: Danske Socialrådgiverstuderendes praksisundersøgelse 2018).

Kontakt