Spred budskabet om #EnGodStart på din arbejdsplads

Vi har brug for mange underskrifter for at få politikerne og arbejdsgiverne til at lytte. Derfor kan du her på siden finde materialer, som du selv kan printe og bruge på din arbejdsplads til at sprede budskabet om #EnGodStart.

Giv en flyer til dine kollegaer

Flyeren forklarer kort og præcist om de udfordringer, som kan give nyuddannede en skæv start i deres første job. Men den viser også klart og tydeligt, hvordan vi kan løse problemet, hvis vi står sammen som studerende, nyuddannede og erfarne socialrådgivere.

Sådan gør du:

  • Klik på billedet
  • Print flyeren ud i et passende antal
  • Del den på midten
  • Giv den til dine kollegaer – f.eks. ved at lægge den på deres skrivebord

Hæng en plakat op på din arbejdsplads

Skab synlighed om kampagnen ved at hænge en plakat op på din arbejdsplads. Det kan være på en opslagstavle, uden for et mødelokale eller måske endda på indersiden af en toiletdør.

Sådan gør du:

  • Klik på billedet
  • Print plakaten ud i et passende antal – den bliver bedst i A3, men A4 kan også gå an
  • Hæng plakaterne op et sted, hvor dine kollegaer ser dem

Tag et billede med kampagneskiltet til Facebook

Vi vil minde politikerne og arbejdsgiverne om, at en god start i socialrådgiverfaget forebygger stress, mindsker sygefravær og løfter arbejdsglæden – hvilket kan bidrage til at styrke både rekrutteringen og fastholdelsen i faget.

Derfor opfordrer vi alle socialrådgivere til at tage et billede med kampagneskiltet og dele det på sociale medier, så politikerne og arbejdsgiverne ser vores budskab.

Sådan gør du:

  • Klik på billedet
  • Print skiltet ud
  • Tag en selfie med billedet eller tag et fællesbillede med dine kollegaer
  • Del billedet på Facebook og andre sociale medier
  • Husk at bruge #EnGodStart – og skriv meget gerne en lille tekst om, hvorfor det er vigtigt at sikre en god start for alle nyuddannede socialrådgivere

Er du tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller leder?

Så kan du finde inspiration til gode introduktions- og mentorordninger ved at klikke her.

FAQ og kontakt