SDS Årsmøde 2019

Savner du også mere praktik i din uddannelse? 95 % af dine medstuderende gør! Praktikken er afgørende for, at vi bliver klædt ordentligt på til at gøre en forskel for udsatte borgere. Derfor skyder vi kampen for mere praktik i gang. Kom med til SDS' Årsmøde og sæt retning for DIN studieorganisation og DIN uddannelse!

Lørdag den 16. november samler vi socialrådgiverstuderende fra hele landet, så vi i fællesskab kan udvikle SDS' kampagne for næste år og sætte retning for, hvordan vi får mere praktik i uddannelsen. Vi vil sørge for at dine vigtige erfaringer og historier som studerende bliver hørt og at du får direkte adgang til de beslutningstagere, der har afgørende indflydelse for vores uddannelse.

Derfor har vi brug for dig og dine historier og erfaringer fra uddannelsen – uanset om du lige er startet på uddannelsen eller er i fuld gang med at skrive dit bachelorprojekt!

Årsmødet er en eminent mulighed for at lære dine medstuderende at kende og dele jeres erfaringer om alt fra den gode notatteknik til udvikling af det perfekte studiemiljø! Vi slutter årsmødet af med et brag af en fejring og festmiddag, hvor der vil være fælles aktiviteter til enhver smag. 

Dagens indhold:

Formiddag

  • Vores fortællinger fra 2019
  • Udvikling af kampagne og aktiviteter i 2020 – Mere praktik i uddannelsen

Eftermiddag

  • Vi fortæller vores historier til politikerne
  • Behandling af SDS' vedtægter, økonomi og indkomne forslag
  • Valg af SDS' ledelse

Aften

  • Fejring af vores seje arbejde
  • Festmiddag
  • Fest med fælles aktiviteter

Praktisk:

  • Årsmødet starter klokken 10.00
  • Årsmødet slutter med en festmiddag klokken 19.00-20.00, hvorefter der er mulighed for at deltage i festlige og hyggelige aktiviteter
  • Der er mulighed for overnatning både fra fredag-lørdag og fra lørdag-søndag, hvor vi spiser fælles morgenmad
  • SDS yder rejserefusion for transporten til og fra årsmødet (læs mere om reglerne for rejserefusion her)
  • Frist for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer og udtalelser er lørdag den 2. november (forslag sendes til sds@sdsnet.dk