Hjemløshed – organisering, samarbejde og boligindsatser i Housing First tilgangen

Faggruppen Hjemløse inviterer til gratis webinar om de nye nationale retningslinjer for hjemløshed, som Socialstyrelsen præsenterer på webinar. Webinar er det første i rækken af i alt tre webinarer om hjemløshed, og sætter især fokus på organisering, samarbejde og boligindsatser.

Borgere i hjemløshed har typisk mange problemstillinger, så hvordan kan vi som socialrådgivere, der arbejder tæt på ledelseslagene i kommunen, skabe en organisering, der fremmer helhedsorienterede indsatser, så den hjemløse ikke skal løbe spidsrod mellem forvaltningerne?

Mød Preben Brandt, som vil fortælle om hvem der bliver hjemløs og de forskellige behov målgruppen har, og hør socialrådgiver Birthe Povlsen introducere Housing first-tilgangen.

Bliv klogere på, hvordan de nye retningslinjer bliver til virkelighed med prioritering og samarbejde internt i kommunerne og andre aktører med oplæg fra Christina Skøtt-Christensen og Karin Egholm fra Socialstyrelsen.

På webinaret vil du desuden høre om, hvordan der kan skabes større tilgængelighed af boliger til borgere i hjemløshed med en målrettet boligstrategi i kommunen, og om hvordan boligen kan blive et hjem for de berørte, og ikke bare fire vægge.

Tilmeld dig webinar på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside senest d. 26. september.  

Vi glæder os til at se jer!

Bemærk at webinar ikke optages.

 Tilmeldte deltagere får tilsendt link til mødet om morgenen d. 27. september 2021.