Webinar i arbejdsmiljøets tegn!

Dansk Socialrådgiverforenings næstforkvinde Ditte Brøndum inviterer til webinar, hvor hun stiller skarpt på arbejdsmiljø.

Hver syvende unge sygeplejerske går ned med stress, hver tredje socialrådgiver er stresset, og antallet af pædagoger med stresssymptomer er steget med 50 procent på fire år. Samtidigt viser forskningen en klar sammenhæng mellem sygefravær og dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Altså bliver Arbejdsmiljølovens § 1 overtrådt hele tiden: ”Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø…”

Næstforkvinde Ditte Brøndum har udgivet debatbogen om psykosocialt arbejdsmiljø – NEJ, DET ER IKKE BARE DIG og leder jer igennem en time i arbejdsmiljøets tegn. Vi vil både kigge på de helt store samfundsmæssige udfordringer og løsninger men også dykke ned i, hvordan man kan gå til problemerne på sin egen arbejdsplads med hjælp fra nogle af de redskaber, som DS har udviklet.

Vi får brug for jeres input undervejs, så vi ser gerne, at I tuner ind med tændt kamera og energi på aktiv deltagelse 🙂

Webinaret afvikles på Teams.

Målgruppe: alle medlemmer er velkomne.