TR-suppleantkursus – Roskilde

Kursus for dig som nyvalgt tillidsrepræsentant suppleant

På kursusdagen ser vi på hvordan rollen som TR og TR-suppleant spiller ind i det danske aftalesystem, og hvilke opgaver TR og TR-suppleant kan og/eller skal varetage.
Vi kommer også kort omkring offentligt ansatte socialrådgiveres lønsystem og lokal løndannelse, herunder introduktion til DS´ hjemmeside.

Formålet med dagen er, at du i højere grad: 

  • Føler dig tryg og handlekraftige i din rolle som TR-suppleant
  • Har et godt samarbejde med din TR
  • Får en central rolle i DS-klubben

Parkering:
Kommer du i bil, skal du være opmærksom på følgende:

  • Parkerer du langs fortovet på Langebjerg, er der ingen tidsbegrænsninger eller krav om parkeringstilladelse.
  • Parkerer du på parkeringspladsen, der er tilknyttet Sunpark Erhvervshus (hvor vi bor), er der i visse områder mulighed for 2 timers gratis parkering med korrekt indstillet P-skive.
  • Derudover kan DS udstede 24-timers parkeringstilladelser i GUL ZONE 1 og RØD ZONE 2.
    Ønsker du at benytte dig af dette, skal du skrive din bils registreringsnummer på en liste, der ligger uden for mødelokalet, hvorefter vi registrerer din parkering i en app.

Frikøb: – Gælder dog ikke på statens område
Din arbejdsgiver vil få frikøb for den arbejdstid du bruger på møder, som du indkaldes til af os.
Du får en frikøbsseddel ved din arbejdsplads' HR-kontor, hvor du forklare hvad du har været afsted til og udfylder med de timer, som arbejdsgiver er gået glip af din arbejdskraft. Efterfølgende sender de en faktura til os.

Befordring:
Befordringsskema findes på vores hjemmeside, under "Blanketter". Blanketten hedder "B19".
Husk registrerings-nr., konto-nr. og ikke mindst underskrift! 
Den sendes efterfølgende til: oekonomi@socialraadgiverne.dk