TR-grunduddannelse hold 2603

Som nyvalgt TR bliver du med TR-grunduddannelsen klædt fagligt på til at løse de vigtige TR-opgaver. Læs her, hvad uddannelsen består af, og hvordan du bedst forbereder dig til første modul.

TR-grunduddannelsens indhold 

Uddannelsen består af to moduler, hvor du sammen med andre nyvalgte tillidsrepræsentanter fra hele landet bliver klogere på de konkrete TR-opgaver og din TR-rolle.  

De to moduler er begge på tre dage. 

På TR-grunduddannelsen får du indsigt i: 

– vigtigheden af, at socialrådgivere står sammen i arbejdslivet 

– sådan støtter du som TR medlemmerne, fx i ansættelses-, sygefraværs- eller tjenstlige samtaler  

– forventninger og opgaver til dig som TR og hvordan du prioriterer dem 

– opbygningen af lønsystemet på jeres arbejdsplads samt din mulighed for at påvirke løndannelsen (forberedelse, gennemførelse og afslutning på en lønforhandling) 

– klubfællesskabet på arbejdspladsen og dine relationer til medlemmerne 

Sådan forbereder du dig bedst muligt til Modul 1 
Indholdet på Modul 1 bygger ovenpå den grundlæggende viden, som du finder i de mails, som du modtog, da du blev valgt som TR. 

Så du forbereder dig bedst muligt til Modul 1 ved at nærlæse og forholde dig til indholdet i de mails, som du har modtaget. 

Din tilmelding til hele TR-grunduddannelsen 
Når du trykker på knappen ”Tilmeld” her på siden, tilmelder du dig automatisk Modul 1 (den 8.-10. juni) og Modul 2 (den 9.-11. september). 

Målgruppen for TR-grunduddannelsen 

Selve TR-grunduddannelsen henvender sig til tillidsrepræsentanter, som er ansat i kommuner, regioner og privat. 

For dig som TR på statens område 

Hvis du er ansat i staten, skal du tilmelde dig et hold, som DS også udbyder for statsansatte. 

Tilmeld dig et af nedenstående hold, som TR på statens område: 

Kursus-start 7. april: TR-grunduddannelse hold 2602 

Kursus-start 14. september: TR-grunduddannelse hold 2604 

Vil du vide mere 
Har du spørgsmål til TR-grunduddannelsens indhold m.v., kan du sende en mail til kursusadministrator Kasper Rofelt (kr@socialraadgiverne.dk). 

Vi glæder os til at møde dig!