TR-AMiR-leder-webinar: Arbejdsmiljøpuljen – Tips til den gode ansøgning
Få viden om Arbejdsmiljøpuljen, ansøgningen, tilskudsmuligheder og hvordan man kan tilrettelægge et projekt til min. 4 mio. kroner.
Arbejdsmiljøpuljen er en udløber af trepartsforhandlingerne fra december 2023.
Man kan søge til flere forskellige områder, blandt andet til INTRODUKTIONS- OG MENTORORDNINGER, som Dansk Socialrådgiverforening håber vil blive opprioriteret i kommunerne.
Puljen er særligt interessant, idet man bl.a. kan søge midler til løn til medarbejdere for de timer de deltager i projektet. Der er altså mulighed for, at kommunen kan søge om projektmidler til at aflønning af mentorer.
På webinaret vil vi:
- orientere nærmere om puljens betingelser.
- beskrive forskellige modeller for at kunne strikke et projekt sammen, der opfylder betingelserne.
Vigtig forhåndsviden:
- det er et krav at HovedMed-udvalget drøfter og beslutter ansøgningen
- projektet skal være på minimum 4 mio. kroner
- der ydes ikke støtte til allerede iværksatte aktiviteter
- arbejdspladser der har fået påbud fra Arbejdstilsynet om det emne, der søges om, kan ikke få bevilling fra puljen.
- der bliver tre årlige ansøgningsrunder – den første er overstået. Anden runde bliver i oktober/november 2025.
På webinaret underviser DS' forhandlingsleder Emil Lillelund og arbejdsmiljøkonsulent Elisabeth Huus Pedersen.
Webinaret foregår via Zoom – Du modtager link i bekræftelsen, når du tilmelder dig.