Tag med til Bornholm
Vi inviterer dig på en tur til Bornholm, hvor vi både skal opleve, hvad der foregår af socialt arbejde på Bornholm og ikke mindst får du flere kulturelle oplevelser. Alt er tilrettelagt. Du skal blot tilmelde dig.
Vi skal bo på Sandkås Campingplads – ikke i telt men i opvarmede hytter med køkken og bad. Du deler hytten med en anden, men du får dit eget værelse med seng og linned. Prisen for det hele er kr. 1.200. Dertil skal du regne egen transport med bus og færge (Kombardo) fra København, og bus på Bornholm til campingpladsen ca. kr. 200 hver vej. Det er også muligt at køre i egen bil med transportgodtgørelse. Transport udover kr. 150 refunderes som sædvanligt.
Tirsdag: Busafgang med Kombardo fra København (DGI-byen) kl. 10.30. I Rønne Havn tager du offentlig trafik linje 1 eller linje 2 til Allinge.
Torsdag: Busafgang med Kombardo fra Rønne kl. 16.15.
Du skal selv bestille billet til rejsen. https://www.kombardoexpressen.dk
Hvis du har lyst, kan du forlænge turen både før og efter arrangementet, men det skal du selv arrangere.
Arrangementer:
Om tirsdagen efter ankomsten til Sandkås Camping vil du efter kaffen få et oplæg fra kommunens viceborgmester og senere på aftenen skal vi høre om øens nye kvindekrisecenter.
Om onsdagen efter morgenmad og selvsmurt madpakke har vi planlagt bus til Hammershus, hvor du får en rundvisning. Om eftermiddagen får du et oplæg fra Projekt Reconnect – et beskæftigelsesprojekt for unge. Om aftenen spiser vi på øens bedste Røgeri i Allinge.
Om torsdagen har vi planlagt bus til Oluf Høst museet, hvor du får en rundvisning. Efter frokost (selvsmurt frokostpakke) besøger vi Mosteriet – en socialøkonomisk virksomhed, der ansætter personer med nedsat arbejdsevne og handicap.
Vi håber, du har lyst til at tage med på solskinsøen – også i oktober. Vi planlægger med et maksimum på 48 deltagere. Turen bliver aflyst, hvis deltagerantallet er under 35. Vi håber også at se medlemmer fra de to andre sektioner. Som sædvanlig deltagelse efter ”først til mølle-princippet” så skynd dig!
Tilmeld dig: Du tilmelder dig ved at sende en mail til tilmelding.oest@outlook.dk senest den 7.juni
Vi sender svar: den 8.6.2023 – Får du intet svar, er du ikke optaget, men står på venteliste.
Du skal først betale, når du har fået at vide, at du er optaget.
Når du er tilmeldt, vil du få et udførligt program for turen.
Med venlig hilsen
Arrangementsgruppen
Sektion ØST
Spørgsmål vedrørende arrangementet kan rettes til:
Anne Dahl Pedersen 22505045
Ann Feveile 23425775
Brita Kjølberg 23847075
Jonny Holme-Pedersen 30321361
Lise Madsen 28968386