Om artificial intelligense (AI).
Kom til en spændende temadag med oplæg og mulighed for gode faglige snakke og erfaringsudveksling. Temadagen vil handle om artificial intelligense (AI).
På denne temadag, har vi valgt gå sammen med Fagligt Selskab for Socialrådgivere i Børne- og ungdomspsykiatri, fordi vi tænker emnet favner bredt, og vi glæder os derfor til en spændende dag sammen.
Jonas Bladt Hansen co-founder og facilitator, fra Next Level IC, vil introducere os for articifial intelligence (AI), hvad det er, hvordan det kan bruges, herunder med afsæt i vores dagligdag som socialrådgivere indenfor somatikken og psykiatrien. Udover Jonas’ oplæg vil der også være en workshop, hvor det er muligt i fællesskab med sine fagfæller, at erfaringsudveksle, inspirere og komme tættere på emnet ift. daglig praksis.
Vi får desuden besøg af Marie Vithen, ny næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, DS, som vil holde et oplæg om hvad der rører sig i DS indenfor vores respektive områder, men også med et fokus på artificial intelligence ift. DS, hvilken betydning det har og hvordan der arbejdes med det, også ift. medlemmerne.
Program (foreløbigt og med forbehold for ændringer)
- 09:30-09:45: Ankomst – med mulighed for morgenmad
- 09:45-10:00: Velkommen v/de to faggrupper, introduktion til dagen
- 10:00-10.45: Oplæg om hvad der rører sig i DS v/Marie Vithens, næstforkvinde i DS
- 10.45 – 11.00: Pause
- 11.00- 11.45: Oplæg og introduktion til AI v/Jonas Bladt Hansen
- 11.45-12:30: Frokost
- 12.30-15.00: Fortsat oplæg/introduktion til AI v/Jonas Bladt Hansen, samt workshop/gruppearbejde og evaluering/afrunding. Inkl. Indlagt pause med kaffe/kage
- 15.00-15.15: Kort evaluering og tak for i dag til Fagligt Selskab for Socialrådgivere i Børne- og ungdomspsykiatri
- 15.15-15.45: Generalforsamling (kun for Det Faglige selskab for sundhedssocialrådgivere)
Dagsorden til generalforsamling for sundhedsfaglige socialrådgivere:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Fremlæggelse af regnskab
5. Valg af suppleant(er)
6. Eventuelt
Deltagelse er gratis og efter først til mølle princippet. Der udbydes 40 pladser til det Faglige selskab for sundhedssocialrådgivere.