OK24 for ledermedlemmer i Region Syd – Esbjerg
Er du leder og medlem af Dansk Socialrådgiverforening, Region Syd - SÅ SE HER!
Kom og vær med til at kvalificere ledernes krav til de kommende forhandlinger af OK24 når vi inviterer til fyraftensarrangementer for vores ledermedlemmer. Uanset om du er leder på det kommunale, regionale eller statslige område – inviteres du med til spændende drøftelser og kvalificering af de krav, du som leder mener der skal tages med til de kommende overenskomstforhandlinger. Det kan bl.a. være drøftelser om lederes arbejdsmiljø, arbejdstid, pension eller diverse bagvagtsordninger.
Så kom og vær med til at formulere et stærkt mandat, som Forhandlingsdelegationen kan tage med sig ind i forhandlingerne af OK24.
Til at facilitere processen kommer vores Regionsforkvinde Mie Vode Moll, der ligeledes er en del af Forhandlingsdelegationen. Derudover deltager vores faglige konsulenter Dorthe og Kitt, der alle repræsenterer ledermedlemmerne i Region Syd og vi kan desuden vente besøg fra ledersektionen.
Vi er naturligvis værter for lidt let og lækker aftensmad samt drikkevarer.