Ny i faget – alt du skal vide!
Dette webinar henvender sig til dig, der er nyuddannet og nyansat Socialrådgiver og som ønsker at kende til dine rettigheder og muligheder.
Det kan både være spændende men også udfordrende at starte som nyuddannet i sit første job. Der er mange nye ting at skulle forholde sig til, nye kollegaer, nye interessante arbejdsopgaver og et liv langt fra det vante studieliv. Men bare rolig – vi sørger for at holde styr på rammer og vilkår så du kan koncentrere dig om at komme godt i gang som socialrådgiver.
På dette webinar vil vi bl.a. gøre dig klogere på:
- Hvordan din løn er skruet sammen og fastsat
- Hvad du skal være opmærksom på, når du tjekker din lønseddel
- Hvordan ferie fungerer, når man er nyansat
- Hvilke regler der gælder for sygdom
- Hvilke rettigheder du har, når du stifter familie
- Hvad du kan forvente dig af et introduktions- og mentorforløb
- Hvad du skal være opmærksom på, hvis du oplever trivselsproblemer på arbejdspladsen og hvor du kan hente hjælp
På webinaret vil to af Dansk Socialrådgiverforenings konsulenter give gode råd og vejledning til, hvordan du kommer godt i gang med din karriere som socialrådgiver og hvordan du kan bruge din fagforening.
Webinaret foregår via Teams og optages ikke.