Jura brush-up målrettet praktikere: Beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesområdet står over for den største reform i årtier. Nye regler i Aktivloven og Beskæftigelsesindsatsloven ændrer både rammerne for indsatsen og den processuelle sagsbehandling. Men hvad betyder det for borgernes retssikkerhed ? og for dig som socialrådgiver?
Dette webinar giver dig et indledende overblik over de centrale ændringer og klæder dig på til at navigere i de nye regler med fokus på borgerinddragelse, lovmedholdige afgørelser og den faglige rolle.
Indhold:
Overblik over reformen:
- Ny hovedlov om aktiv beskæftigelsesindsats? forenkling af regler, færre målgrupper (fra 13 til 5), afskaffelse af jobafklaringsforløb og ressourceforløb.
- Ændringer i Aktivloven? bl.a. ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet og lempede sanktionsregler for aktivitetsparate borgere.
Processuel sagsbehandling:
- Fra proceskrav til resultatstyring? hvad betyder det for dokumentation og afgørelser?
- Krav til skriftlighed, begrundelse og klagevejledning (Forvaltningsloven §§ 22-25).
Retssikkerhed og borgerens rolle:
- Hvordan sikrer vi borgerens medvirken og inddragelse (§ 4 i Retssikkerhedsloven)?
- Hvad betyder reformen for udsatte borgere ? og hvilke risici ser vi i den juridiske praksis?
Afslutning:
- Aktuel retspraksis og tendenser fra Ankestyrelsen og Ombudsmanden ? hvor ser vi typiske fejl og retssikkerhedsudfordringer?
Hvad enten du er forholdsvis nyuddannet eller ’gammel i gårde’, kan du helt sikkert få en masse ud af disse to timer med lektor i jura fra UCL, Kristina Bøgelund.
Dette webinar er et ud af tre webinarer i 2026.
Webinaret foregår via Teams – Du modtager link i bekræftelsen, når du tilmelder dig.
OBS! Webinarer optages ikke og det det kun er for medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening!