Julefrokost med noget til hovedet – først oplæg fra Headspace og derefter noget til maven

Kære medlemmer af Seniorsektionen.
Du inviteres til årets julefrokost, som igen i år finder sted på Restaurant Kareten, der er et traditionelt spisested beliggende 4 minutters gåafstand fra Metrostation Amagerbro tæt på Amagerbrogade. Vi håber I har lyst til at deltage i en spændende og fornøjelig dag.

Program

Kl. 10.00 – 12.00 får vi oplæg fra Headspace ved Carina Abel Gjaldbæk, Centerchef for Headspace Rødovre/Hvidovre.  Headspace rådgiver unge mellem 12 og 25 år, som mistrives og derfor har behov for at tale med andre om deres problemer. Headspace er en NGO, som i stor grad baserer sig på frivillig arbejdskraft. Headspace blev oprettet i 2013 på initiativ af Poul Nyrup Rasmussen. Du vil få mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 12.30 sætter vi os til julebordet. Vi har sørget for, at der bliver bedre plads om bordet end sidste år. Julefrokosten består af forskellige lækre lune retter. Derudover får du 2 genstande efter eget valg (vin, øl eller vand). Du kan for egen regning købe ekstra drikkevarer for kr. 50 pr genstand. Efter frokosten serveres kaffe/the og sødt. Julefrokosten slutter kl. 16.00.

Festlige indslag, sange eller anden underholdning påskønnes 😉

Deltagerbetaling: Kr. 300. Du skal ikke betale, før du får besked om, at du har fået plads. Tilmelding er bindende efter udløb af betalingsfrist.

Tilmelding: Du tilmelder dig ved at sende en mail til: tilmelding.oest@outlook.dk

Såfremt du er vegetar eller allergisk, skal du meddele dette ved tilmeldingen.

Tilmeldingsfrist: Senest den 25. oktober. Du får svar den 26. oktober.

Transport: Der ydes rejserefusion efter gældende regler.

Tirsdagsfrokoster: De fælles frokoster på Restaurant Karla, Dantes Plads 1, 1556 K foregår første tirsdag i måneden (også den 3. december) fra kl. 12.00 – 14.00. Der er ingen tilmelding.

 

Spørgsmål vedrørende julefrokosten kan rettes til Anne 2250 5045 eller Ann 2342 5775.

Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Arrangementsgruppen
Ann Feveile, Anne Dahl Pedersen, Brita Kjølberg, Jonny Holme-Pedersen og Lise Madsen