Faglig Fællesskabsdag

Corona forhindrede os desværre i at holde Faglig Fællesskabsdag i foråret. Nu prøver vi igen og Region Øst slår dørene op for en hel dag med fagligheden og fællesskabet i centrum.

Med to hovedoplæg, der taler til kernen i alle socialrådgiveres virke, og 2 x 4 workshops fra forskellige hjørner af faget, kan du regne med at komme hjem med et fagligt boost, uagtet om du er offentligt ansat, privatansat eller selvstændig.

Emnerne spænder over faglige risikovurderinger, den gode ungeindsats, tværsektorielt samarbejde, samarbejde mellem sundhedssystem og jobcentre, etiske udfordringer i digitaliseringen af socialt arbejde, helhedsorienterede indsatser for borgere med komplekse problemer, æresrelaterede konflikter, inddragelse af børn i anbringelsessager, veje til at gøre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere arbejdsklare og 4-dages arbejdsuge.

Ved tilmelding skal du angive hvilke workshops, du ønsker at deltage i. Workshopperne er inddelt i to blokke, således at du kommer til at deltage i to workshops foruden de to hovedoplæg. Bemærk, der er et begrænset antal pladser.

Program

08.45-09.15      Morgenbrød

09.15-09.30      Velkomst

09.30-10.45      Hvordan vurderer socialrådgivere risiko? Hvad påvirker risikovurderingerne: Viden, myter eller mavefornemmelser? Og hvad betyder det for borgerne?

v/ Morten Ejrnæs, sociolog og lektor emeritus, Aalborg Universitet

Socialrådgivere har ofte nøglepositioner i forhold til vurderinger og beslutninger, der angår borgeres nuværende og fremtidige situation. Det gælder når vi i en familieafdeling modtager underretninger om børn og unge fra andre professionelle, når vi skal vurdere om det bliver nødvendigt med en tvangsanbringelse eller -adoption, når der skal laves vurderinger af risiko for arbejdsløshed i jobcenter og rehabiliteringsteam, når der skal tages stilling til tilbud og behandling inden for misbrugsområdet – og så videre.

Med udgangspunkt i en ny undersøgelse kaster Morten lys over hvordan socialrådgivere vurderer en række situationer, der er beskrevet i cases. At der er tendens til overvurdering af risikoen og at vurderingerne er meget forskellige. Morten peger på årsager og konsekvenser til dette og lægger op til diskussion af hvordan vores risikovurderinger kan kvalificeres.

Varm op med artiklen i Socialrådgiveren fra januar, hvor Morten referer fra undersøgelsen om professionelles faglige risikovurderinger.

10.45-11.00      Pause

11.00-12.30      Workshops, blok 1

Workshop: Den gode, helhedsorienterede ungeindsats

v/ Anne Steffensen, socialrådgiver, og Ayhan Gormez, leder, begge fra Ungeindsatsen i Glostrup Kommune

Ungeindsatsen i Glostrup Kommune er en højt prioriteret, helhedsorienteret indsats, der tilbyder unge (fra 8. klasse til 30 år) rådgivning og vejledning om alt fra uddannelse og arbejde til familieforhold, boligforhold og alt det, der kan være svært i livet.

Demet og Ayhan vil komme ind på:

Ungeindsatsens DNA: Hvilke værdisøjler står vi på, når vi udøver myndighed og indsats?

Hvorfor denne ungeindsats i Glostrup?

Hvad har været en succes og hvor har vi haft det svært?

Hvad gør vi i relation til Ungereformen?

Fokusområder i 2020 og fremad.

– og inviterer til refleksioner omkring ungeliv og vores ageren i det.

Workshop: Projekt ”Fremskudt Funktion fra Psykiatrien” – et styrket tværsektorielt samarbejde om børn og unge i mistrivsel

v/ Sisi Ploug Pedersen, tværkommunal projektkonsulent i Region Syddanmark og formand for DS’ faggruppe Børn, Unge og Familier

Projekt ”Fremskudt Funktion fra Psykiatrien” skal fra 2019 til 2021 opkvalificere regionale og kommunale medarbejdere til at understøtte, styrke og udvikle samarbejdet om børn og unge i mistrivsel i Region Syddanmark. Målgruppen er børn og unge i aldersgruppen 6 til 18 år, som ikke har behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien men for en særlig indsats i nærmiljøet. Børnene skal bevare tilknytningen til hverdagslivet, og familien skal opleve et godt samarbejde mellem psykiatrien og kommunen. Vi skal forebygge, at børnene og de unge står uden indsatser, fordi de ikke er i målgruppen for psykiatrien og er svære at løfte for kommunerne uden sparring fra psykiatrien. Der etableres bl.a. tværsektorielle sparringsteams, og målet er at udvikle en permanent samarbejdsmodel.

Workshoppen lægger op til drøftelse af om der er brug for det ekstra ”rum” som fagperson, hvordan samarbejdet mellem psykiatri og kommunerne opleves i dag og hvordan vi som faggruppe selv være med til at styrke det.

Workshop: Hovedloven for borgere med komplekse problemer – hvad er status og hvilke muligheder stiller den socialrådgiveren overfor?

v/ Mette-Louise Rohde, programleder for ”Sammenhængende borgerforløb” i Ballerup Kommune, og Henrik Egelund Nielsen, konsulent i afdeling Fag og Politik i Dansk Socialrådgiverforening

Med ”Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer” skal alle kommuner efter 2021 kunne tilbyde et sammenhængende forløb med udgangspunkt i én samlet udredning og handleplan for borgeren eller familien med mange indsatser og kontaktflader i kommunen og andre offentlige instanser.

Ambitionen er Hovedlov, der på tværs af love rammesætter en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse udfordringer, så borgerne i højere grad bliver i stand til at mestre eget liv og komme tættere på en tilknytning til arbejdsmarkedet.

I workshoppen præsenteres status på Hovedloven og erfaringer fra frikommuneforsøg. Der lægges op til debat om hvilke muligheder – og krav – Hovedloven stiller kommunerne og socialrådgiverne overfor.

Mette-Louise Rohde fortæller om erfaringerne fra Ballerup Kommune, som er en del af frikommunenetværket ”En Plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”.

Workshop: Vejen til at gøre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med sociale problemer arbejdsklare – etiske dilemmaer og praktiske problemer

v/ Kirsten Holm, tidligere leder i Projekt Springbræt, og Harald Pedersen, socialrådgiver

Hvordan kan man motivere og skabe relation med borgere, der har komplekse og ofte uklare problemstillinger?

Kirsten og Harald lægger op til diskussion og vil komme med forslag til en understøttende indsats for at bringe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Indsatsen kan bestå i motivation, som fører videre til at der kan etableres virksomhedsbesøg og snusepraktik. Formålet er, at borgeren støttes i deres udvikling og samtidig præsenteres for de krav, som stilles på arbejdsmarkedet. Her tages udgangspunkt i de metoder, som Projekt Springbræt har udviklet og arbejdet med gennem lang tid.

12.30-13.15 Frokost

13.15-14.30      Etiske udfordringer når det sociale arbejde digitaliseres

v/ Helle Antczak, lektor på Københavns Professionshøjskole, og Klavs Birkholm, direktør ved tænketanken TeknoEtik

Digitalisering af socialt arbejde har længe været på dagsordenen i landets kommuner, hvor der på livet løs eksperimenteres med robotter, netrådgivning m.m. Ministerier og styrelser vil hurtigst muligt have sagsbehandlingen til at foregå på ”ekstremt effektive digitale hovedveje”, mens det "kun er på bivejene", man "måske møder et menneske”.

Desværre halter debatten om de etiske og professionsfaglige konsekvenser af denne udvikling mildest talt bagefter. Både sagsbehandlernes og borgernes møde med de digitale systemer trænger til at blive gennemlyst. Oplægget vil stille skarpt på en række konkrete eksempler og give et bud på, hvad der kan gøres.

14.30-14.45 Kage

14.45-16.15 Workshops, blok 2

Workshop: Samarbejde mellem sundhedssystem og jobcenter

v/ Benny Ehrenreich, praktiserende læge, og Edda Luth, uddannelseskoordinator for Diplom- og Akademiuddannelsen i beskæftigelse på VIA University College

Mange praktiserende læger oplever, at deres lægefaglige vurderinger bliver ignoreret af jobcenteret og at det går ud over deres patienter. I jobcenteret skal sundhedsfaglige oplysninger alene anvendes som en del af et samlet grundlag for at vurdere borgerens mulighed for at arbejde. Problemstillingen om sammenstød mellem politik, lovgivning og de to fagområder er velkendt, og ofte er det borgeren, der kommer i klemme.

Workshoppen rammesætter og diskuterer hvad der skal til for at skabe det gode samarbejde mellem sundhedssystemet og jobcenteret. Hvordan bliver vi bedre til at forstå hinandens udgangspunkter og til at bygge bro til borgerens bedste? Edda og Benny indleder diskussion med deres perspektiver. Herefter kan du bidrage med dine egne gode idéer, så workshoppen kan munde ud i et idékatalog, der kan inspirere til samarbejde i stedet for modarbejde.

Workshop: Handler det om ære?

v/ Anna Barfod Rye, rådgiver i RED Center

Alle socialrådgivere, der møder etniske minoriteter i deres arbejde, vil støde på problematikker, der omhandler ære, skam og negativ social kontrol.

I denne workshop vil du blive klogere på, hvordan du identificerer æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, og hvad du skal være særlig opmærksom på, hvis æresbegrebet har stor betydning for den enkelte og familien.

Workshop: Er en 4-dages arbejdsuge vejen til et balanceret arbejdsliv?

v/ Henrik Lund, Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, og Connie Bronnée, TR i Odsherred Kommune

Diskussionen om 4-dages arbejdsuge lever mange steder, både hos politikere og i fagbevægelsen. Men hvad er egentlig op og ned i diskussionen? Hvordan kan en 4-dages arbejdsuge strikkes sammen, så den giver mest værdi for både medarbejdere og borgere? Hvilke erfaringer er der på det private og offentlige arbejdsmarked? Og hvilke rammer skal der til for, at du finder en arbejdsuge på fire dage tillokkende?

I Odsherred Kommune har alle administrative medarbejder, her under socialrådgivere i myndighedsfunktioner, siden september haft mulighed for at tilvælge en 4-dages arbejdsuge. Medlemmers tilbagemeldinger og DS’ motivation for at tiltræde aftalen i Odsherred præsenteres som indledning til debatten.

Workshop: Hvordan sikrer vi anbragte børn indflydelse?

v/ David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår, og Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening

Statsministerens nytårstale og varsel om en ”Barnets Lov” har i den grad skabt fokus på anbringelsesområdet.

Et helt centralt omdrejningspunkt i det gode anbringelsesforløb er inddragelsen af barnet. Men hvordan får lovgivningen, kommunen og den enkelte socialrådgiver sat ramme for en inddragelse, der giver mest mulig mening for barnet? Hvilken viden, uddannelse og konkrete værktøjer kan understøtte den gode inddragelse?

Med udgangspunkt i deres fælles kronik fra februar, lægger David og Ditte op til debat om ikke mindst den enkelte socialrådgivers rolle og ansvar.

16.15-16.30 Fælles opsamling og tak for i dag