Faglig Fællesskabsdag 2026 – Faglighed i forandringer; socialrådgivernes rolle i fremtidens velfærdssamfund
Deltag i en faglig eftermiddag med workshops, mød den kendte kliniske psykolog og criminal profiler, Florence McLean og dyrk dit netværk blandt en masse andre socialrådgivere og socialrådgiverstuderende fra hele DS' Region Nord!
Kom med til ”Faglig Fællesskabsdag” under overskriften:
”Faglighed i forandringer – socialrådgivernes rolle i fremtidens velfærdssamfund”.
Glæd dig til en faglig eftermiddag sammen med en masse andre socialrådgivere og socialrådgiverstuderende fra hele Region Nord!
Vi starter med et faglig oplæg med Florence McLean – klinisk psykolog og criminal profiler – om psykologien bag seriemordere og personlighedsforstyrrelser.
Derefter vil der være spændende workshops i to runder og vi slutter dagen af med fælles middag og socialt samvær.
Alt dette er GRATIS for medlemmer af DS og SDS!
Vi håber på at se dig og mange af dine kolleger til en spændende faglig eftermiddag.
PROGRAM:
|
13.45 – 14.00 |
Ankomst |
Ankomst og kaffe/kage |
|
14.00 – 14.15 |
|
Velkomst v. Trine Quist (og arbejdsgruppen) |
|
14.15 – 15.45 |
Fagligt oplæg |
Florence McLean Et spændende foredrag med klinisk psykolog og criminal profiler Florence McLean. Tag med ind i mørket og få et sjældent indblik i psykologien bag seriemordere og personlighedsforstyrrelser. Florence deler erfaringer fra mere end 20 år med danske og internationale kriminalsager og viser, hvilke mønstre, der gemmer sig bag masken. Vinklet til Socialrådgivere. |
|
15.45 – 16.00 |
Pause |
Netværk og benstræk |
|
16.00 – 16.50 |
Workshop: Runde 1 |
(Vælg mellem de aktuelle temaer i din tilmelding)
AI og socialrådgiverfaglighed – hvem styrer udviklingen? Kunstig intelligens er på vej ind i socialrådgivernes hverdag. Der er kommet lovhjemmel til brug af AI på beskæftigelsesområdet, og de politiske ambitioner om digitalisering er store. AI bliver i stigende grad fremhævet som et redskab til effektivisering og til at løse flere opgaver med færre ressourcer. Men hvad betyder det for socialrådgiverfaget? Denne workshop handler ikke om teknologi eller om at lære at bruge AI. Den handler om socialrådgiverfaglighed. Hvordan påvirker AI vores faglige vurderinger? Hvilke opgaver giver det mening at understøtte med AI – og hvor bør vi være særligt opmærksomme? Hvad sker der med relationen til borgeren, når teknologien får en større rolle? Og hvordan sikrer vi, at socialrådgivere får reel indflydelse på den udvikling, der allerede er i gang? Workshoppen tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer, refleksioner og spørgsmål. Sammen undersøger vi de muligheder, udfordringer og dilemmaer, som AI skaber i socialt arbejde, og diskuterer hvilken rolle socialrådgiverne skal spille i udviklingen af fremtidens velfærd. Workshoppen faciliteres af Christina Eilers, socialrådgiver, digitaliseringskonsulent og medlem af Dansk Socialrådgiverforenings Hovedbestyrelse. Christina er optaget af, hvordan AI påvirker socialrådgiverfagligheden, arbejdsvilkårene og mødet med borgerne.
Helhedsorienteret socialt arbejde uden seksualitet – er det muligt? Seksualitet er en grundlæggende del af menneskers identitet, trivsel og livskvalitet, men inddrages sjældent systematisk i socialfagligt arbejde. Mange socialrådgivere oplever, at tabu, berøringsangst eller manglende viden gør det vanskeligt at tage hul på samtalen . Samtidig har mange sårbare og udsatte børn, unge og voksne behov for støtte til at forstå og respektere både egne og andres seksuelle behov og grænser. På workshoppen præsenteres en enkel samtalemodel, konkrete erfaringer fra praksis og refleksioner over sexologien relevans i helhedsorienteret socialt arbejde. Joan Lysholdt, VISO-specialist, socialrådgiver og sexologisk konsulent.
Beskæftigelsesområdet er i konstant forandring med nye reformer, skiftende politiske dagsordener og komplekse borgerforløb. På denne fælles faglige dag sætter vi fokus på socialrådgiverens kernefaglighed i spændingsfeltet mellem lovgivning, systemkrav og den menneskelige relation. Helhedsorienteret indsats på tværs af den nye lovgivning inden for beskæftigelses området.
Barnets Lov har styrket fokus på barnets stemme og ret til inddragelse. Men hvordan omsættes lovens intentioner til meningsfuld praksis i hverdagen? I denne workshop sætter Britt Sørensen, socialrådgiver i Familierådgivningen i Ringkøbing-Skjern Kommune, fokus på de muligheder, krav og dilemmaer, som følger med den øgede og tidligere inddragelse af børn. Med afsæt i praksisnære eksempler og fælles drøftelser inviteres deltagerne til debat om de udfordringer og overvejelser, der opstår i arbejdet med at sikre barnets perspektiv og rettigheder.
|
|
16.50 – 17.10 |
Pause |
Forfriskninger & netværke |
|
17.10 – 18.00 |
Workshop: Runde 2 |
(Vælg mellem de aktuelle temaer i din tilmelding)
|
|
18.10 – 18.30 |
Opsamling og pause |
Opsamling på det faglige v. Trine (og arbejdsgruppen) |
|
18.30 |
Middag |
Mad og socialt samvær |
Der er et max. på 80 deltagere, og der oprettes venteliste.