Er du privatansat og usikker på hvad du kan forlange i løn?

Er du privatansat og usikker på hvad du kan forlange i løn og ansættelsesvilkår i øvrigt?

Vi tilbyder dette Webinar til dig, som er privatansat på individuel kontrakt og som ønsker redskaber til selv at kunne gå ind og forhandle løn og ansættelsesvilkår.

Ansættelse på kontrakt er en væsentlig anden ansættelsesform end overenskomstansættelse. Når du ansættes på en af DS’ overenskomster, er der taget højde for en række forhold, der sikrer dig i dit ansættelsesforhold. Som kontraktansat skal du selv sørge for at der aftales rettigheder om for eksempel pensionsprocent, omsorgsdage, særlige fridage m.m.

Formål: At give dig viden og redskaber til at forhandle din løn og ansættelsesvilkår som privatansat.

Målgruppe: Primært henvendt dig som er ansat i det private og på individuel kontrakt.

Indhold: På webinaret får du redskaber til bedre selv at kunne forhandle din løn med en privat arbejdsgiver. Vi vil se nærmere på en ansættelseskontrakt, og på hvordan du bl.a. kan bruge DS’ lønoversigt til at foretage en lønforhandling med din arbejdsgiver.

Undervisere: Michael Mikkelsen (konsulent i Region Nord) og Anker Elvius (konsulent i Region Øst).


Webinaret foregår via Teams. Du modtager link når du tilmelder dig.


OBS! Webinarer optages ikke og det det kun er for medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening!