En dag på vikingeborgen Fyrkat og Julemærkehjemmet i Hobro

Fyrkat er én af Danmarks 5 ringborge, som blev opført i vikingetiden ca. år 980 under kong Harald Blåtand. De 5 ringborge er optaget på UNESCO-verdensarvslisten. Vi får en guidet rundvisning på området. Derefter skal vi spise frokost ved havnen i Hobro, inden vi skal besøge Julemærkehjemmet, et af de i alt 5 julemærkehjem i Danmark.

Tilmelding: til Anne-Grethe Andersen, mail: aga8230@gmail.com – senest tirsdag den 29.4.2025.

Tilmeldingsfrist: tirsdag den 29.april, (hvor betaling skal være indgået). Tilmeldingen er bindende efter udløb af tilmeldingsfrist.

Pris: 220 kr, som indbetales til konto: 0400-4026908375. I beløbet indgår en donation til Julemærkehjemmet på 50 kr pr. deltager.

Arrangører: Ellen Gravesen, e-mail: ellengravesen@yahoo.dk og Anne-Grethe Andersen, e-mail: aga8230@gmail.com

Dagens program:

Kl. 10: Vi mødes i Caféen på Fyrkat Møllegård, Fyrkatvej 45, 9500 Hobro.
Her får vi kaffe/te og en bolle. Der er P-plads på den modsatte side af vejen lige over for Møllegården. Fyrkat Møllegård er en gammel vandmølle og ligger tæt på selve ringborgen.

Kl. 10.45: Rundvisningen begynder på gårdspladsen lige uden for cafeen med en kort fortælling om Fyrkat og fortsætter med en guidet tur på området. Den varer i alt ca. 1 time
Medbring relevant påklædning og fodtøj til rundvisningen, da vi jo er udendørs.

Vi kommer til at gå 1-1 ½ km. Gårdspladsen på Møllegården er med brosten, området er belagt med græs med grusstier, det er let kuperet, og der er trappetrin et par steder. Tjek for god ordens skyld vejrudsigten.

Kl. 12: Vi spiser frokost på Cafe K, Søndre Kajgade 8, 9500 Hobro. Der er fri parkering på P-pladsen ved siden af Mariagerfjord Kommunes Borgmesterkontor, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro. Derfra er der ca. 100 m at gå til Cafe K.

Kl. 13.30: Mødes vi på Julemærkehjemmet, Amerikavej 40, 9500 Hobro. Her får vi et oplæg med børnepanel, rundvisning og måske et par sange med børnekoret.
Under oplægget får vi kaffe, kage og frugt.

Besøget slutter kl. ca. 15.

Vedr. Frokost:

Der kan vælges mellem 2 retter:

  1. Cæsarsalat med kylling
  2. Blandet salat med varmrøget laks

Til begge retter serveres der brød. Drikkevarer købes for egen regning.