Den nye beskæftigelsesreforms betydning for sundhedssocialrådgivere

Kom til en spændende temadag med oplæg og mulighed for gode faglige snakke og erfaringsudveksling. Temadagen vil handle om den nye Beskæftigelsesreform, som rulles ud i løbet af 2026.

På denne temadag, har vi valgt gå i dybden med den nye beskæftigelsesreform – og hvad den betyder for os som sundhedssocialrådgivere.

Den nye beskæftigelsesreform ændrer beskæftigelsesindsatsen og organiseringen markant i kommunerne, og det får konsekvenser for både patienter og pårørende.
Som sundhedssocialrådgivere møder vi udfordringerne på tværs af områder:

  • Voksenområdet: Patienter med somatiske og psykiske lidelser, der oplever nedgang i forsørgelse eller står i komplekse forløb.
  • Børneområdet: Forældre til syge eller funktionsnedsatte børn, der rammes af ændringer i beskæftigelsesindsatsen og har akut behov for rådgivning.

Birgit Larsen, faglig koordinator med mange års erfaring på sygedagpengeområdet og aktiv i Dansk Socialrådgiverforening, DS, giver et oplæg om lovgivning, nye strukturer og de dilemmaer, vi møder i praksis.
Efter oplægget arbejder vi med cases og deler viden på tværs – så vi sammen kan finde løsninger, der styrker indsatsen for patienter og familier i en tid med store forandringer.

Programmet byder derudover på besøg af vores næstforkvinde Marie Vithen. Hun vil holde et oplæg om hvad der rører sig i DS indenfor vores respektive områder, men også have et fokus på at lære os som faggruppe endnu bedre at kende. Hvad er relevant at have fokus på og arbejde for indenfor det sundhedsfaglige område? Hvad kan vi arbejde for og med fremadrettet?

Program (med forbehold for ændringer)

  • 09:00-09:30: Ankomst – med mulighed for morgenmad
  • 09:30-09:45 Velkommen, præsentation og introduktion til dagen
  • 09:45-11:15: Oplæg om hvad der rører sig i DS, samt mulighed for fælles snakke og drøftelser v/ Marie Vithen, næstforkvinde i DS, (inkl indlagt pause)
  • 11.15 – 11:45: Generalforsamling, se dagsorden nederst
  • 11.45-12:30: Frokost
  • 12.30-15.15: Beskæftigelsesreformen, oplæg v/ Birgit Larsen inkl gruppearbejde og faglige drøftelser. (inkl. indlagt pause med kaffe og kage)
  • 15.15-15.30: Evaluering og tak for i dag

Dagsorden til generalforsamling for sundhedsfaglige socialrådgivere:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning, inkl. reviderede vedtægter
4. Fremlæggelse af regnskab
5. Valg til bestyrelsen inkl. valg af suppleant
6. Eventuelt