Ekstra kursus særligt for erfarne tillidsrepræsentanter: “Få flere med”

Er du erfaren tillidsrepræsentant og har taget din TR-uddannelse før 2024, så har du nu muligheden for at deltage i det nye modul 4: "Få flere med"

Ekstra kursus særligt for erfarne tillidsrepræsentanter: "Få flere med" fra TR-uddannelsen.

Er du erfaren tillidsrepræsentant og har taget din TR-uddannelse før 2024, så har du nu muligheden for at deltage i det nye modul 4: "Få flere med". Her får du indblik i, hvad de nye tillidsrepræsentanter undervises i, så du som erfaren TR er blevet introduceret til de samme metoder og redskaber.

På modulet sætter vi fokus på hvorfor det er vigtigt, at vi bliver flere og skaber en stærkere tilknytning til fællesskabet. Vi arbejder med TR-rollen og metoderne, så vi har de bedste forudsætninger for at lykkes. Vi går i dybden med TRs rekrutteringsopgave, hvor vi skal se på forskellige værktøjer til rekruttering af nye medlemmer og tilknytning af nuværende. 

Vi kommer blandt andet til at arbejde med anledninger og smagsprøver samt øve os i samtalen med uorganiserede kollegaer.

Underviserne på kurset er Nikolas Glen og Stinne Kloster Willumsen fra Organisering, Tillidsvalgte & Arbejdsmiljø, DS