Aktuelt kursus 2023
Har du brug for inspiration til at holde endnu bedre klubmøder? Så tilmeld dig årets aktuelle kursus, som i år handler om facilitering. Kurset er for TR, der har gennemført TR-grunduddannelsen.
Hvordan planlægger og leder man møder, der er engagerende, oplysende, involverende og energiskabende? Det gør man ved at facilitere dem. Det vil sige styre deres form fast og venligt, så indholdet og formålet fremmes bedst muligt. Facilitering er en inkluderende og myndig mødeledelse, der næsten umærkeligt bringer det bedste frem i mødedeltagerne, så gruppen i mødet energifuldt skaber den udvikling, forandring og de handlinger, de ønsker og håber på.
Forskellige typer udbytte af kurset
• På kurset vil du lære og afprøve en række konkrete redskaber til at udføre en energifyldt engagerende mødefacilitering.
• På kurset vil du lære hvordan man orienterer sine mødedeltagere så deltagerne oplever sig engageret og medskabende.
• På kurset vil du lære kunsten at fokusere en diskussion, når en mødedeltager har sadlet kæphesten og er på vej ud over prærien.
• På kurset vil du blive udfordret på forskellen mellem ”at sætte dagsorden” kontra ”at slukke ildebrande” eller ”informere”.
OBS! Kurset er for TR, der har gennemført TR-grunduddannelsen.