Akademisk arbejdsliv i en kompleks virkelighed

Webinar med mulighed for fysisk fremmøde i Toldbodgade i København K med pizza, vin og arbejdslivscafé bagefter.

Er du også blevet udfordret af det moderne arbejdsliv? Mange akademiske socialrådgivere oplever et arbejdsliv præget af kompleksitet, uklare roller og stigende krav. Det sætter vi fokus på til dette webinar.

Webinaret retter sig særlig mod socialrådgivere, der er i gang med eller har taget en overbygning som fx master eller kandidatuddannelse. Men alle kan deltage.

 

Program:

  • Velkomst og introduktion
    Hvem er vi, og hvad arbejder Faggruppen Akademiske Socialrådgivere med?
  • Oplæg ved Lis Peterson
    Et inspirerende oplæg om det moderne arbejdsliv, hvor faste rammer er erstattet af forandring, forventningspres og selvledelse – og hvordan vi kan finde vej i det.
  • Dialog: Akademisk arbejde og dobbeltrollen som socialrådgiver og akademiker
    Hvad fylder i jeres arbejdsliv lige nu? Vi deler erfaringer og udfordringer.
  • Fokus på overenskomstforhandlinger
    Hvad er vigtigt for akademiske socialrådgivere frem mod OK?
  • Generalforsamling (kun for medlemmer af faggruppen)
    Dagsroden følger

Efter den formelle del fortsætter vi uformelt med pizza, et glas vin og arbejdslivscafé, hvor der er plads til netværk og videre snak.

Alle er velkomne – uanset om du deltager online eller fysisk (du vælger når du tilmelder dig).