Adoption uden samtykke

Tilmeld dig på linket nederst i beskrivelsen

Dansk Socialrådgiverforening og Professionshøjskolen Absalon inviterer til morgen-webinar.
Webinaret handler om de socialfaglige perspektiver ved adoption uden samtykke.

Debatten om ”tvangsadoption” – bortadoption af børn uden forældrenes samtykke – raser igen, ikke mindst i forlængelse af DR-dokumentaren Når staten bortadopterer.

Adoption uden samtykke af et barn fra sine biologiske forældre til nye forældre er det mest indgribende skridt, kommunerne kan tage for at sikre barnets trivsel og udvikling gennem barndommen og give barnet samme muligheder i livet som andre børn. Det er samtidig en foranstaltning, der griber dybt ind i en ofte følelsesladet, offentlig samtale om forholdet mellem borger og stat, herunder retten til familieliv.

Midt i det hele står – som sædvanlig – socialrådgiverne som dem, der skal finde de rette balancer og binde enderne sammen. Det er ikke nemt, ligesom det også kræver meget af Dansk Socialrådgiverforening at navigere i en ophedet og polariseret debat på vegne af faget.

Derfor skal vi hjælpe hinanden! Og det gør vi blandt andet denne morgen, hvor du bliver klædt på med lovgivning og fakta omkring adoption uden samtykke, inviteres til at dele faglige spørgsmål og refleksioner over socialrådgiverens – og Dansk Socialrådgiverforenings – rolle og dilemmaer på dette komplekse område.

Tilmeld dig senest mandag d. 15. juni via dette link.